Viden, udvikling og samvær
2730 HerlevVælg område
Vis underviser
Søren Vinding Kruse
Venteliste

Vinens verden

Ved spørgsmål ring til 44 91 91 11

Vin - en verden af foranderlighed: Fem foredrag, stadig med Søren Vinding Kruse som "ankermand" - men igen med nye "ansigter". Vi skal besøge lande og områder, som du nok kender - men høre om og smage vin fra distrikter og steder, vi sikkert ikke ved så meget om. Vinene er hentet flere steder fra - og de kan som oftest ikke købes i normale supermarkeder. Hver gang smager vi 5-7 vine, hvor der er god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Du får historierne bag de enkelte vine og producenter - men også om druesorter, jordbund, klimaforhold, vinifikation, smagning, opbevaring m.v. Alle "vinfolkene" har proptrækkeren klar og snakketøjet i orden.
NB! Udgift til vin (625 kr.) er inkluderet i prisen. Husk hver gang at medbringe 2 vinglas.

2017:
5. okt.: Det sydlige Frankrig - og Rhône v. Jan West, West Wine
Vin og Frankrig hører uundgåeligt sammen. Og vin af høj kvalitet finder du andre steder end i Bordeaux, Bourgogne m.v. Med priser, som du kan "leve" med. Rhône - vine er faktisk andet end Hermitage, Chateau-Neuf og Gigondas m.v. Der er også andre gode vine herfra.
I det øvrige Sydfrankrig finder vi også fremragende vine fra en række distrikter - lavet af vinfolk fra både Bourgogne og Bordeaux m.v. God kvalitet til "gode" priser.

2. nov.: Californien v. Søren Vinding Kruse, Trørød vinhandel
Californien - berømt og forkætret. Vine herfra er ikke kun på Chardonnay og Cabernet Sauvignon - men også på druer som Pinot Noir, Zinfandel og Syrah. Alsidigheden er stor, kvaliteten er ofte høj - og det kan priserne også være.
De første stokke blev sat omkring 1770 af spanske missionærer, men det er først i 1960´erne, at der kom fart på. I dag er der over 800 vinerier fra Mendicino i nord til den mexicanske grænse. Nogle områder er mere kendte end andre - såsom Sonoma og Napa Valley. Men også i fx Monterey og Santa Barbara laves der fremragende vine.

2018:
4. jan.: Piemonte - Italien v. Jørgen "Piemonte" Hansson, Piemonte Vine
Piemonte i det nordvestlige Italien er hjemstedet for navne som Barolo og Barbaresco, Og det forbinder vi nok med nogle af Italiens fineste vine. Områdets renommé er uløseligt forbundet med dens hoveddrue Nebbiolo, og de bedste vine er da også lavet på denne drue. Men der er også andre gode vine fra regionen - fx rødvine fra området omkring Asti på Barbera - druen og flotte hvide vine fra Gavi i den østlige del. Så følg med på en tur til områder og byer, som Asti, Barolo, Barbaresco, Langhe m.v. Sidst, men ikke mindst skal vi "smage" på området - og det vil "Piemonte -Jørgen" sørge for.
1.feb.: Det sydlige Italien og Sicilien v. Søren Vinding Kruse, Trørød vinhandel
Syditalien. Puglias frugtbare sletter tæt ved havet udgør et af Italiens største vinproducerende områder, Det er mere besværligt at dyrke vin i de kuperede områder som Basilicata, Campania og Calabrien. Vi skal smage vin fra et par af områderne.
Sicilien har et væld af druesorter og enorme klimatiske variationer. Det giver et væld af anderledes vine, og der produceres et væld af fremragende IGT- og DOC vine.

8. mar.: Sydafrika - Et stort vinland v. Erik Ahlmann, Tedeum Wine
Der har været dyrket vin i landet i mere end 400 år. I mange år af ringe kvalitet. I 1957 oprettedes KWV - et kooperativ, der skulle højde kvaliteten, men det modsatte skete. Fra 1997 er mange uafhængige producenter kommet til, og kvaliteten er stærkt stigende. Druesorter er Pinotage, men også Chenin Blanc, Viognier og Cabernet Sauvignon m.fl. anvendes. Sydafrika er nu verdens 8. største vinproducent, og også i Danmark er salget stigende. Vi skal smage variationen i den sydafrikanske vinverden. Erik Ahlmann er nok den i Danmark, der ved mest - og har rejst mest - i landet.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 05-10-2017, kl. 19:15

Ugedag Torsdag
Holdnr725031
Adresse Herlev Gl. Skole
Herlev Bygade 92A
2730 Herlev
LokaleSalen
Holdtimer5
Antal mødegange5
AfdelingAOF Herlev

Kursusdage

05-10-2017 Torsdag 19:15  -  21:15
02-11-2017 Torsdag 19:15  -  21:15
04-01-2018 Torsdag 19:15  -  21:15
01-02-2018 Torsdag 19:15  -  21:15
08-03-2018 Torsdag 19:15  -  21:15

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.