Viden, udvikling og samvær
2730 HerlevVælg område
Vis underviser

Underviser

Lærer
Venteliste

Seniorhøjskolen i Gladsaxe

Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33

Vores populære seniorhøjskole vil igen i år sikre, at vi møder en række spændende mennesker. De vil fortælle om deres liv, rejser og oplevelser. Debat og sang er naturligvis også på programmet. Vi mødes ca. hver anden torsdag kl. 10:00-12:00. I pausen nyder vi en kop kaffe.

Efterårsprogram:
14.09.17 - På biologisk skattejagt til Ikkafjorden i Grønland v/Bent Yde Jørgensen
Ikka fjorden i Sydvestgrønland er det eneste sted i verden, hvor der findes undersøiske søjler opbygget af det sjældne kalkmineral - ikait. De flere hundrede søjler vokser op gennem havbunden indenfor et ganske lille område, og kan blive op til 20 m. høje. Siden 1995 har der været flere videnskabelige togter til Ikka for at afdække hemmeligheden bag et af de mest særprægede og enestående naturfænomener i verden.
28.09.17 - Om Arne Munch-Petersen v/Ole Sohn
En rystende beretning om tidligere folketingsmedlem Arne Munch-Petersen og hans hustru, sygeplejerske Elna Hiort-Lorenzen. Arne Munch-Petersen forsvandt i Moskva i sommeren 1937. Kun Aksel Larsen og få andre kendte til hans skæbne. Der skulle gå mere end 55 år inden Elna Hiort-Lorenzen fik vished om sin mands reelle skæbne. Foredraget giver et rystende indblik i Stalintiden i Sovjetunionen.
12.10.17 - Kaptajn Jespersen og stavgymnastikken v/Margrethe Neergaard
Kaptajnen var en af gymnastikkens pionerer, en fortidens fitnesskonge, der blev et ikon. I 1920-erne formulerede han mottoet: "Den der ranker sig - slanker sig" - som et udtryk for nye tanker om kost og motion. Kaptajnen var overbevist om at krop og ånd er uadskillige. Margrethe Neergaard, der er barnebarn af Kaptajn Jespersen, fortæller om mennesket bag samt en række anekdoter og hun har stavene med!
26.10.17 - Europas bedst bevarede institutionelle hemmelighed v/Claus von Barnekow
Europarådet er en overset, men i menneskerettigheds- og retsstatsspørgsmål væsentlig paneuropæisk organisation, af betydning for det enkelte individ. Danmark overtager i november 2017 til maj 2018 formandskabet for Europarådets besluttende organ Ministerkomiteen. Hvad indebærer det?
09.11.17 - En lille kæmpe - Anne Marie Carl-Nielsen v/Birgitte Zacho
Anne Marie Carl-Nielsen var en af vores mest banebrydende kvindelige billedhuggere. Livet igennem arbejdede hun målrettet og ambitiøst med sin kunst og lod sig ikke bremse af hverken ægteskab eller børn. Hun og ægtefælden komponisten Carl Nielsen udgjorde et dynamisk kunstnerpar, hvor der var plads til begges udfoldelse. Vi ser på Anne Marie Carl-Nielsens utrolige karriere og dykker ned i hendes store produktion, der spænder fra indtagende og charmerende dyrestudier til store ryttermonumenter.
23.11.17 - Karen Jeppe - Armenernes mor v/Steen Espensen
" Et lille lys i mørket" - et foredrag om Det armenske Folkemord i 1915, men først og fremmest om de danskere der forsøgte at hjælpe det armenske folk. Karen Jeppe rejste til Armenien som leder af et børnehjem, men opgaven blev meget større end hun havde tænkt sig. "Jeg rejste ud for at arbejde med børn, men mødte et folk" siger hun. Også andre danske kvinder arbejdede i Armenien under folkemordet. Marie Christensen er en af dem. Efter 1. Verdenskrig fortsatte de 2 kvinder deres arbejde i Aleppo i Syrien og i Libanon
07.12.17 - Klavermusik classic v/Karolina Bogus
Karolina tager os på en rejse igennem klaverets guldalder med flere hits af store komponister og klaverløver. Vi følger klaverets udvikling, komponisternes metoder og idéer, ligesom der bliver fortalt om pianistens arbejde og tanker. Det hele bliver sat i musikhistorisk sammenhæng, krydret med spændende eksempler og anekdoter. Blandt de stykker der vil blive spillet og fortalt om er Alla Turca af Mozart, Nocturne i Es-dur af Chopin, Clair de Lune af Debussy og meget mere.

Forårsprogram:
04.01.18 - Menneskeskæbner i Dansk Vestindien i 1700-tallet v/Louise Sebro
Historien om Dansk Vestindien er ikke kun historien om de danskere, der rejste ud fra Danmark. Det er i endnu højere grad fortællingen om de mange tusinde mennesker, der mod deres vilje blev bragt fra Afrika som slaver, for at arbejde i koloniens plantager. Gennem fortællingerne om de mennesker fra Afrika og Europa der befolkede kolonien, udfoldes hele historien om et slavesamfund, om savnet af hjemlandet og om forsøget på at overleve under barske forhold såvel fysisk som mentalt.
18.01.18 - Jussi Bjørling og Luciano Pavarotti v/Henrik Engelbrecht
Operaeksperten Henrik Engelbrecht fortæller de gribende historier om to af de største tenorer i det 20. århundrede - begge to sangere, der kom fra beskedne kår, og som voksede op og blev berømte over hele verden. Hør om bagsiden af berømmelses-medaljen, når alkohol og stjernenykker kaster mørke skygger over de to tenorers liv. Og se og hør først og fremmest sjældne filmklip med to sangere, der ændrede operaverdenen.
01.02.18 - Amerikanske præsidenter v/Claus Hagen Petersen
Donald Trump er USA’s 45. præsident. Valget af den kontroversielle person har endnu engang sat fokus på verdens mest magtfulde embede. Claus Hagen Petersen tegner miniportrætter af en række af de mest markante præsidenter siden George Washington i 1789 blev udnævnt som den første i rækken. Nogle havnede i embedet ved et tilfælde, for andre var posten det højeste mål for deres ambitioner. Nogle var duer andre høge, enkelte blev så legendariske, at deres portrætter er hugget ud i klipperne i Mount Rushmore i South Dakota, mens andre for længst er indhentet af glemslen mørke.
Vi kommer ikke uden om Andrew Jackson, Abraham Lincoln, Teddy Roosevelt, Woodrow Wilson og Franklin D. Roosevelt, men der bliver også tid til at genopfriske erindringen om en håndfuld af de seneste præsidenter
15.02.18 - Fra blokvogn til Det Kgl. Teater v/Tonny Landy
Tonny Landy fortæller om sin barndom som "nøglebarn" under og efter 2. verdenskrig. Om sin debut som drengesanger - om at være landskendt for sin medvirken som en af dansk musiklivs mest benyttede sangere, foredragsholdere og undervisere, samt ansat ved Det kgl. Teater i ca. 30 år.
01.03.18 - Edith Piaf i ord og toner v/Lillian Hjorth Westh
Lillian Hjorth Westh fortæller den fascinerende historie om Edith Piaf, krydret med eksempler på Spurvens sangtalent. Det er en dramatisk livshistorie med store op og nedture, og vi både følger og føler med Edith Piaf igennem Paris' gader på hendes færden igennem et barsk miljø.
15.03.18 - På cykeltur gennem Rajasthan v/Poul Grønne
Rajasthan er maharajaernes land, men det er også en af Indiens fattigste delstater. Cykelturen på 1300 km. går gennem små, fattige landsbyer, hvor mænd med turban og kvinder i farvestrålende sarier præger billedet, hvor der hentes vand ved landsbypumpen og hvor kamelkærrer hører til dagens orden. Foredraget går tæt på kultur, historie, religion og samfundsforhold i staten.
05.04.18 - På sporet mod frihed v/Tom Eriksen og Mette Hansen
Mange kender bogen "Onkel Toms hytte" og har hørt historier, set film eller tv-serier om slaverne i USA- men knap så mange har hørt om Harriet Tubman og The Underground Railroad. Gennem Harriet Tubman's historie vil vi fortælle om det netværk, der hjalp dem, og som blev kaldt The Underground Railroad. Fortællingerne krydres med de sange, som slaverne sang og med masser af billeder.

Nedsat pris for pensionister fra andre kommuner end Gladsaxe kr. 1100


Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 14-09-2017, kl. 10:00

Ugedag Torsdag
Holdnr712101
Adresse Gladsaxe Kirke/Laden
Provst Bentzonsvej 1
2860 Søborg
Lokaleladen
Holdtimer14
Antal mødegange14
AfdelingAOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk

Kursusdage

14-09-2017 Torsdag 10:00  -  12:00
28-09-2017 Torsdag 10:00  -  12:00
12-10-2017 Torsdag 10:00  -  12:00
26-10-2017 Torsdag 10:00  -  12:00
09-11-2017 Torsdag 10:00  -  12:00
23-11-2017 Torsdag 10:00  -  12:00
07-12-2017 Torsdag 10:00  -  12:00
04-01-2018 Torsdag 10:00  -  12:00
18-01-2018 Torsdag 10:00  -  12:00
01-02-2018 Torsdag 10:00  -  12:00
15-02-2018 Torsdag 10:00  -  12:00
01-03-2018 Torsdag 10:00  -  12:00
15-03-2018 Torsdag 10:00  -  12:00
05-04-2018 Torsdag 10:00  -  12:00

Faktaoplysning

Målgruppe Seniorer
Bemærk Prisen inkluderer et spændende foredrag pr. mødegang, hvor Helena Vandrup byder velkommen samt kaffe/te og småkager. Vi mødes i henhold til kalenderen torsdage kl. 10:00-12:00 ca. hver 14. dag. OBS: er du pensionist, men bosiddende i en anden kommune end i Gladsaxe, kan du få nedsat pris til 1100 kr. - Du skal kontakte kontoret på tlf.: 3969 3333 og oplyse dit fulde cpr.nr. for at få rabatten.

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.